Ord har det med at leve deres eget liv.
Tag et ord som unschooling: Den amerikanske forfatter og underviser John Holt brugte første gang ordet i andet nummer af sit nyhedsbrev Growing Without Schooling. At unschoole var, ifølge Holt, den simple handling at tage sit barn ud af skole. Og så var den ellers ikke længere... troede han. Men med årene blev begrebet i stigende grad synonymt med John Holts øvrige tanker og tekster om læring.
Holt var først kommet i offentlighedens søgelys med bogen How Children Fail, som vakte en del opstand i 60ernes USA, fordi den kritiserede skolesystemet og den gængse opfattelse af institutionaliseret læring og undervisning. Og han lagde ikke fingre imellem:
We encourage children to act stupidly, not only by scaring and confusing them, but also by boring them, by filling up their days with dull, repetitive tasks that make little or no claim on their attention or demands on their intelligence. Our hearts leap for joy at the sight of a roomful of children all slogging away at some imposed task, and we are all the more pleased and satisfied if someone tells us that the children don't really like what they are doing. We tell ourselves that this drudgery, this endless busywork, is good preparation for life, and we fear that without it children would be hard to "control."
Trods den barske retorik skrev Holt bogen på et tidspunkt, hvor han ligesom samtidige læringsreformister stadig troede på, at skolen kunne reformeres. Især var han inspireret af folk som Paul Goodman og filosoffen Ivan Illich og dennes værk Deschooling Society, en sønderlemmende kritik af den stigende institutionalisering af samfundet.
I løbet af 70erne blev han dog desillusioneret og forkastede hele idéen med skoler. De havde ifølge Holt spillet fallit, og i modsætning til mange andre af tidens tænkere mente han heller ikke, at frie skoler var løsningen. For John Holt var den eneste logiske konsekvens, at børn bedst kan undervises hjemme.
Den moderne hjemmeundervisning
John Holt blev dermed én af frontfigurerne i det man kan kalde den moderne hjemmeundervisning (i modsætning til dengang skolegang blot var mindre udbredt), som for alvor tager fat i løbet af 70erne og vokser hastigt i især USA. I dag hjemmeundervises mellem 3% og 4% af alle børn i USA. På verdensplan ser hjemmeundervisning generelt også ud til at vokse, men visse lande - som f.eks. vores to nabolande Tyskland og Sverige - enten forbyder eller gør det næsten umuligt at hjemmeundervise. Den sidste pålidelige statistik fra Danmark er fra 2017 og viste et tal mellem 350 og 400 hjemmeunderviste børn - i modsætning til USA taler vi altså om promiller af børn, der hjemmeundervises her i landet.
Selvom Rambøll hævder, at antallet af hjemmeundervisere vokser herhjemme har vi faktisk ingen dokumentation for dette. Men alene på baggrund af udenlandske statistikker og det faktum, at foreningen Fri Læring har oplevet en støt stigning af medlemmer de sidste mange år, kan vi nok godt tillade os at antage, at det er tilfældet også i Danmark.
Det er vigtigt at understrege, at unschooling blot er én måde at hjemmeundervise på. Mange hjemmeundervisere anvender f.eks. pensum og skemaer, som vi kender det fra skolen, mens andre lader sig inspirere af alternative læringsteorier og didaktik. Af eksempler kan nævnes den klassiske tilgang til undervisning med vægt på fag som latin, logik og grammatik eller world schooling, hvor rejsen bliver omdrejningspunktet for barnets læring. Rigtigt mange abonnerer ikke på nogen bestemt metode men finder en form, der passer til deres dem.
John Holt om læring og børn
Unschooling er som sagt inspireret af John Holts tanker og skriverier.
Holt accepterede kun tøvende begrebet unschooling som en paraplybetegnelse for hans læringsfilosofier. Un-schooling har umiddelbart en let negativ klang, idet den betegner noget man ikke gør i stedet for at beskrive det man faktisk gør.
Begreber som meningsfuld læring , fri og lystbetonet læring eller interessebaseret læring ville i højere grad dække unschoolingens karakter. Men sådan blev det ikke, og unschooling favner i dag alle disse betegnelser.
Én af Holts vigtigste teser var, at mennesket ikke blot er i stand til at lære uden tvang eller tilskyndelse, men aktivt opsøger læring. Ifølge Holt bør vi altså være knapt så fokuserede på at styre børnenes læring og i stedet fokusere på ikke at stå i vejen for læringens udfoldelse.
Vi skal med andre ord ikke lære nogen at lære, men snarere give plads til at lære.
My advice is always to let the interests and the inclinations of the children determine what happens and to give children access to as much of the parents' lives and the world around them as possible, given your own circumstances, so that children have the widest possible range of things to look at and think about. See which things interest them most, and help them to go down that particular road.
Derfor kan man kalde unschooling selvstyret- og interessebaseret læring.
Holt understregede, at man bør give den lærende ejerskabet over sin egen læring. Kun når læring ikke længere dikteres af andre, og man har frihed til at forfølge læring ud fra egne interesser og lyst, bliver læring meningsfuld.
Da læringen udspringer af en konkret interesse her og nu giver den mening for barnet. Barnet ønsker at vide noget eller kunne noget og er derfor direkte motiveret til at lære. Derfor er unschooling typisk også meget mere praksis-orienteret end den læring vi er vant til fra skolerne. Du lærer en given kompetence, fordi der er en konkret praktisk årsag til det (f.eks. et aktuelt problem, der skal løses, eller bare en lyst til at vide noget om noget), og ikke blot fordi det fremgår af et pensum og skema, at denne ting skal læres lige nu. Holts synspunkt var, at man selv bedst er i stand til at vurdere, hvad der er vigtigt at lære på et givent tidspunkt, og at det ikke bare er ufrugtbart men direkte skadeligt at påtvinge læring udefra:
Of course, a child may not know what he may need to know in ten years (who does?), but he knows, and much better than anyone else, what he wants and needs to know right now, what his mind is ready and hungry for. If we help him, or just allow him, to learn that, he will remember it, use it, build on it. If we try to make him learn something else, that we think is more important, the chances are that he won't learn it, or will learn very little of it, that he will soon forget most of what he learned, and what is worst of all, will before long lose most of his appetite for learning anything.
Som man kan se i citatet indebærer unschooling også et radikalt anderledes syn på rollen som underviser. Som unschooler er du mere facilitator eller guide end traditionel "lærer". Undervisning går fra at være én-vejs kommunikation til at blive et samarbejde, hvor den erfarne voksne kan hjælpe og guide barnet med at lære og udforske sine omgivelser og interesser.
Igen og igen betoner Holt, at tvang næsten aldrig vil have den ønskede effekt. Man kan måske nok lære børn at svare rigtigt og bestå en test, men læringen vil være tømt for mening og sandsynligvis blive glemt hurtigt. Men endnu vigtigere er, at tvangen kan gøre dyb skade på lysten til at lære. Det var udgangspunktet for Holts vej mod den selvstyrede læring: hans egne erfaringer med undervisning havde vist ham, at børn "fejlede" i skolesystemet - ikke fordi de ikke kunne lære, men netop fordi de blev holdt nede af urimelige krav og begrænsninger.
Et af nøgleordene for Holt var tillid. Uden tillid til barnets kompetencer er det vanskeligt at give slip på alle de ting vi forbinder med læring som følge af selv at have tilbragt en stor del af vores barndom i institutioner. At læring ikke skal fremtvinges, repeteres og testes er vanskeligt at acceptere, når de fleste af os har lært netop at forbinde læring med disse ting. For mange vil unschooling til at starte med føles som at svinge sig i en trapez uden sikkerhedsnet - hvad er konsekvenserne? Men netop denne tillid til, at børnene har kompetencerne til at lære uden at blive skubbet, er en forudsætning for unschooling. Som Holt skrev i bogen How Children Learn:
All I am saying in this book can be summed up in two words: Trust Children. Nothing could be more simple, or more difficult. Difficult because to trust children we must first learn to trust ourselves, and most of us were taught as children that we could not be trusted.
Kun ved at vise børn tillid og respektere dem nok til at lade dem lære af lyst, nysgerrighed og interesse kan vi bane vejen for meningsfuld læring, mente Holt. Tillid er altså en vigtig del af unschooling. Derfor kan man heller ikke komme uden om, at unschooling ikke blot er en læringstilgang men også et etisk børnesyn. Holt så børn som ligeværdige kompetente mennesker, der bør behandles med respekt og tilgås i øjenhøjde.
“We who believe that children want to learn about the world, are good at it, and can be trusted to do it with very little adult coercion or interference, are probably no more than one percent of the population, if that. And we are not likely to become the majority in my lifetime.
Forskning
John Holt var ikke forsker eller akademiker. Han var lærer (dog ikke lærer-uddannet) og forfatter. Hans bøger er derfor på mange måder anekdotiske og fyldt med personlige, subjektive betragtninger ud fra Holts egne erfaringer med børn.
Ikke desto mindre har den globale udbredelse af hans tanker efterhånden også vakt interesse inden for den akademiske verden.
Det har dog traditionelt været vanskeligt for akademikere at få adgang til hjemmeunderviseres privatliv, og derfor er der sparsomt med god forskning om unschooling.
De engelske forskere Alan Thomas og Harriet Pattison har på mange måde været pionerer i forskning inden for området, som de kalder informal home education. Deres bog How Children Learn at Home hører til de meget få udgivelser, der omhandler unschooling fra et akademisk perspektiv.
I de senere år har specielt psykologiprofessor Peter Gray og forskerkollegaen Gina Riley vakt opsigt med en serie undersøgelser af voksne, der er blevet unschoolet. Deres konklusioner var, at de adspurgte personer næsten alle var glade for deres opvækst og havde et mangfoldigt socialt liv. De fleste havde påbegyndt eller afsluttet længerevarende uddannelser og mange havde faste jobs.
Peter Gray hører også til blandt stifterne af The Alliance for Self-Directed Education - en organisation, hvis mission er at informere om selvstyret læring, dog ikke udelukkende om unschooling eller hjemmeundervisning.
Desuden skal nævnes The Journal of Unschooling and Alternative Learning, som er en akademiske journal, der udgives 2 gange om året med forskningsartikler, der ofte omhandler unschooling.
At unschooling er begyndt at dukke op som et relevant forskningsfelt kan måske ved første øjekast vække lidt undren: hvorfor beskæftige sig med et emne, der placerer sig uden for den vores institutioner? Hvor ligger relevansen for samfundet? Svaret kunne være, at mange af de emner, der med jævne mellemrum dukker op i uddannelsesdebatten er ord, der kunne være taget ud af en unschoolers "pensum": Igen og igen fremhæver forskere og andre eksperter begreber som livslang læring, uformel læring, fri leg og praksisnær undervisning som nogle af de værktøjer vi bør anvende for at imødekomme et samfund med hastigt skiftende behov.
Som man kan læse oven for er det begreber, der udgør nogle af de væsentligste byggesten for unschoolingen, og som sådan må man gå ud fra, at unschooling er et forskningsområde, der kan give forskere rig mulighed for at studere, hvad der sker, når nogle af disse værktøjer får lov til at forme et barns uddannelse uden de begrænsninger en mere formel uddannelse vil bringe med sig.
Unschooling efter Holt
Holt døde alt for tidligt i 1985 men mange har samlet op på hans tanker. Forfatteren Pat Farenga overtog efter Holts død rollen som udgiver af Holts arbejde og varetager hjemmesiden johnholtgws.com, hvor man kan finde meget information om unschooling og John Holt.
Trods megen omtale i medier og stigende opmærksomhed hos forskere trives unschooling stadig primært i græsrødderne. Tidligere tiders medlemsblade af papir er afløst af et virvar af blogs og private hjemmesider af vildt svingende kvalitet, og det kan være vanskeligt for nye unschoolere at orientere sig.
Den meget produktive Sandra Dodd har i mange år været meget toneangivende med hendes website, foredrag og diverse grupper på sociale medier. Dodd er en fortaler for det hun kalder radical unschooling - en slags mere holistisk udgave af unschooling, hvor læringstilgangen bruges som en skabelon for hele børneopdragelsen.
Andre indflydelsesrige forfattere og bloggere tæller Wendy Priesnitz, Joyce Fetteroll, Idzie Desmarais og (nu afdøde) John Taylor Gatto. Der findes et utal af bøger og websites om unschooling.
I Danmark lever unschooling, som i mange andre lande, efter alt at dømme i bedste velgående. Tests, lange skoledage og målstyret pres har gjort, at mange forældre ser sig om efter andre muligheder for at uddanne deres børn, og her er hjemmeundervisning efterhånden blevet et valg mange ser som en reel mulighed. Jeg har selv oplevet den store stigning af medlemmer i mine år som formand af foreningen Fri Læring, og også her var interessen for unschooling stigende.
Mediernes interesse har været stor. Lysten til at gå lidt dybere ikke altid lige så stor. Der er kommet danske blogs og hjemmesider, og de sociale medier har også herhjemme været medvirkende til at unschoolere kan samles og udveksle erfaringer, meninger og sjove giffer i diverse netværk.
Holts tanker er mere aktuelle end nogensinde. Selv om der er sket meget med børnesynet siden jeg selv gik i en kommunal folkeskole er der lang vej endnu, før det bliver normen at tilgå børn som kompetente individer, der fortjener at få lov til at lære i deres eget tempo og ud fra deres egne interesser.
(sidst redigeret 21/5/2019)
Referencer
Danmarks strategi for livslang læring (2006). Undervisningsministeriet.
Dodd, S. (2009). Sandra Dodd's Big Book of Unschooling.
Farenga, P. L. & Ricci, C. (2013). The Legacy of John Holt: A Man Who Genuinely Understood, Respected, and Trusted Children. CreateSpace Independent Publishing Platform.
Gaither, M. (2009). Homeschooling in the USA Past, present and future. Theory and Research in Education, 7(3), 331-346.
Gatto, J. T. (2002). Dumbing us down: The hidden curriculum of compulsory schooling. New Society Publishers.
Gray, P. & Riley, G. (2013). The Challenges and Benefits of Unschooling, According to 232 Families Who Have Chosen that Route. Journal of Unschooling and Alternative Learning, Bind 7, Hæfte 14, Side 1 - 27
Holmstrup, M. (2017). Unschooling: Selvstyret læring i det 21. århundrede. Speciale, Århus Universitet.
Holt, J. (1982). How children fail (Rev. ed.). New York: Delacorte, 274, 61.
Holt, J. (1997). Growing Without Schooling: A Record of a Grassroots Movement. Holt Associates.
Holt, J. C., & Farenga, P. (2003). Teach your own: The John Holt book of homeschooling. Cambridge, MA: Perseus Pub.
Holt, J. (2009). How children learn. Da Capo Press.
Jessen, C. (2004). Uformelle læringsrum. Danmarks Pædagogiske Universitet.
Thomas, A., & Pattison, H. (2007). How children learn at home. London: Continuum.
Thomas, A. & Pattison H. (2012). Informal Home Education: Philosophical Aspirations put into Practice. Studies in Philosophy and Education, Bind 32, Hæfte 2, Side 141 - 154
Undersøgelse af hjemmeundervisning, fravær og børn uden for undervsiningstilbud (2018). Rambøll. Undervisningsministeriet.