Kom på minikursus om tilsyn!

tilsyn.nu

Min gode veninde og kollega Iben Lindemark og jeg har har omsider realiseret en idé vi har barslet med i mange måneder.

Den 13. juni åbner vi dørene til et minikursus om tilsyn med hjemmeundervisning. Det første af sin slags i Danmark.

Kurset er henvendt til nuværende og kommende hjemmeundervisere (men hvis du bare er interesseret er du naturligvis også velkommen). 
Det er min erfaring, at især unschoolere kan være usikre i forhold til det kommunale tilsyn, så kurset vil være en mulighed for at blive godt klædt på til mødet med den tilsynsførende.


Efter at have deltaget i kurset vil du være i stand til:

- at dokumentere dit barns læring på en måde som tilsynet kan forstå
- at skabe gode rammer for at få et vellykket tilsyn
- at vide, hvad tilsynet forventer af dig og din undervisning 
- at vide, hvad loven siger om unschooling og tilsyn

Kurset er tilrettelagt på en sådan måde, at du ikke kun skal sidde og lytte til os men vil få mulighed for at øve dig med nogle praktiske eksempler.


Og så er der gratis kaffe. (Der florerer også rygter om kage, men det kan jeg ikke garantere :-) )

Kurset er som sagt den 13. juni klokken 18.30 - 21.00.
Det vil foregå på Vester Farimagsgade 15 - lige ved Vesterport i København.

Du kan købe billetter her: https://tilsyn.nu

Prisen er 195,- pr. snude. Du vil naturligvis få udleveret opgavemateriale, slides osv. efter kurset.

Vi håber også at kunne tilføje nogle flere datoer rundt om i landet, hvis der er interesse for det, og vi kan skaffe egnede lokaler. Kontakt mig, hvis du er interesseret! 

Vi ses!

Tilføj kommentar

Restricted HTML

  • Tilladte HTML-tags: <a href hreflang> <em> <strong> <cite> <blockquote cite> <code> <ul type> <ol start type> <li> <dl> <dt> <dd> <h2 id> <h3 id> <h4 id> <h5 id> <h6 id>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.