Det Gode Tilsyn - vores webinar findes nu som stream

Det Gode Tilsyn - produktbillede

Iben og jeg er i lang tid blevet spurgt, om det ikke var muligt at købe vores webinar som stream, således at man kunne se det, når det lige passede ind.

Efter at have fået styr på nogle tekniske og logistiske udfordringer er det nu endelig blevet muligt, og vi er lidt stolte over endelig at kunne præsentere vores lille produkt.

Vi havde nok undervurderet de udfordringer et video-webinar uden tilskuere kan indeholde - det skal jeg ikke lægge skjul på. Det er underligt, når man pludselig mangler den dér ping-pong fornemmelse man oplever med et live publikum.

Og lad os bare sige, at vi begge synes, at vi liiige skal have lidt træning i at indtale på video. Det er bare underligt at sidde og indtale tekst, uden at nogen lytter. Det kommer hurtigt til at lyde alt for meget som oplæsning af et manuskript. Min respekt for dygtige mundtlige formidlere er steget eksponentielt for hver gang jeg slettede en indtaling og påbegyndte en ny...

Så begyndervanskeligheder er der nok af, men det har været spændende projekt, og responsen er god. Det er bestemt ikke sidste gang jeg kaster mig ud i streaming!

Du kan købe webinaret på mortenholmstrup.dk, og med i prisen følger slides, en lille guide om at komme i gang med hjemmeundervisning samt 20% rabat på en konsultation hos mig.

Køber du webinaret hører jeg meget gerne fra dig. Ris, ros eller idéer til kommende videoer modtager jeg med stor interesse!